SDU Yogaklub blev stiftet tilbage i 2022 men først rigtig godkendt i starten af 2023 og holder til på Syddansk Universitet i Odense.
Ida, vores kasserer, stiftede studenterforeningen da hun i Australien mærkede, hvor fedt det var at være en del af en yogaklub og savnede et lignende tilbud for studerende i Danmark, der både var billigt, kunne hjælpe dem med at håndtere stress og angst og ikke mindst et fællesskab, hvor man kunne støtte hinanden i den læringsrige og givende proces.
I dag samles vi ugentligt om yoga, meditation og yoga-filosofi for at skabe et fællesskab og fremme både fysisk og mental velvære.
Vores mål er at engagere og inspirere SDUs studerende til at opdage de mange sundhedsmæssige og mentale fordele ved yoga, og vi byder alle velkomne – uanset erfaring.
Vi tilbyder et frirum med masser af aktiviteter, hvor de studerende kan finde balance og ro i en travl hverdag, som du kan finde her.
Så kom og vær en del af et inkluderende fællesskab, hvor du kan styrke både krop og sind samt finde forbindelse – både med dig selv og med andre!